Vælg en side

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Region Øst: Generalforsamling 2023

4. februar 2023

Gratis

Invitation til generalforsamling i Region Øst

 

Kære DBSU

 

I inviteres hermed til GF i Region Øst, som finder sted i beboerlokalerne på Katrinedalsvej 22 i Vanløse lørdag d. 4. februar 2023 fra kl. 12.

I løbet af 2022 har den siddende bestyrelse arbejdet for at genaktiverer det sociale liv gennem kontinuerlige og nytænkte arrangementer, styrket samarbejdet på tværs af bestyrelser og kæmpet for foreningens overlevelse i lyset af økonomiske udfordringer. Det har været spændende med en hel ny sammensætning af mennesker med forskellige kompetencer i bestyrelsen, og vi håber at GF kan være med til at inspirerer flere medlemmer til at være med til at støtte op om regionens fremtid; om man så ønsker at stille op til en bestyrelsespost eller være med til at planlægge fremtidige arrangementer. Vi vil gerne Region Øst det bedste, og vi glæder os derfor til at møde jer og høre, hvad I kunne tænke jer.

Ud over oplæg og gennemgang af regions arbejde på dagen, vil der også være tid til pauser, mad og drikke samt sociale indslag, herunder en finurlig musikquiz blandt andet. Program og overraskelser følger.

Hvis du er ny i DBSU eller bare ikke har været til GF før, så er denne forsamling den øverste myndighed i Region Øst. Her åbnes der op for poster, tiltag og forslag, som bestyrelsen skal tage med videre i det kommende år. Det er derfor vigtigt, at I kan komme og bruge jeres stemme, så I kan få indflydelse i foreningen. Medlemmer af Region Vest er også meget velkomne men har ikke stemmeret til de forskellige beslutninger, der tages op under forsamlingen.

 

Vi ser frem til et positivt møde og håber at træffe en masse medlemmer.

 

Venlige hilsner fra bestyrelsen i Øst

 

Tilmelding:

Det er gratis at deltage så skriv til tilmelding@dbsu.dk  eller ring til 71 71 02 23. Tilmeld dig gerne snarest og ellers senest 2 uger før arrangementet, så vi kan tilpasse programmet og forberede os bedst muligt.

 

Yderligere oplysninger om arrangementet vil blive sendt ud 2 uger før afholdelsen, men man er selvfølgelig velkommen til at kontakte Region Øst for nærmere spørgsmål og individuelle hensyn.

 

Detaljer

Dato:
4. februar 2023
Pris:
Gratis